PICTURE THIS 25: CASE STUDIES, HELICOPTER HEIST (DANIEL ESPINOSA)
OPTAGEDE SESSIONS FRA FILMTECH-KONFERENCEN PICTURE THIS 25
Videoen ovenfor er en optaget live-session fra Nordisk Film Fonden og Filmskolens filmtech-konference, PICTURE THIS 25. Den er særligt interessant for dig, som allerede har lidt erfaring med at lave film eller serier og vil dykke endnu dybere ned i de tekniske og kunstneriske muligheder med bl.a. AI. Men alle sessions er inspirerende og lærerige i sig selv, og alle nysgerrige kan være med.
Hvordan kan virtual production gøre komplekse optagelser mulige på mindre budgetter?
Daniel Espinosa om planlægning og udførsel af et komplekst one take med virtual production-teknologi
I denne session fra PICTURE THIS 25 viser instruktør Daniel Espinosa sin arbejdsproces på miniserien Helicopter Heist, hvor virtual production-teknologi blev et vigtigt værktøj til at realisere et langt og teknisk krævende one take for produktionen, som havde et relativt lille budget.
For at forberede de komplekse optagelser brugte holdet bl.a. previs til at visualisere hele sekvensen trin for trin, før optagelserne gik i gang. Det gjorde det muligt at planlægge en koreografi for kameraet og et setup, så optagelserne var mulige at udføre i praksis. Samtidig blev virtual production brugt til at bygge et fysisk set med digitale baggrunde, så handlingen kunne udspille sig i virkelighedstro omgivelser, men optages i et studie, for at holde omkostningerne nede. Det gjorde one-taket mere realistisk at gennemføre, både praktisk og økonomisk, fordi det gav produktionen større kontrol over logistik og de omgivelserne, hvor historien udspillede sig.
Sessionen giver et konkret indblik i, hvordan teknologiske værktøjer kan bruges til at gøre komplekse scener mere overskuelige at gennemføre.
Med andre ord kan du bruge videoen til at:
- Se, hvordan previs kan bruges til at planlægge og finpudse scener, inden et stort produktionshold møder op.
- Få inspiration til at bruge visualisering som et praktisk redskab i forberedelsen – ikke kun teknisk, men som en aktiv del af den kreative proces.
Hvis du arbejder med komplekse scener, lange takes eller ambitiøse kamerabevægelser, eller bare vil blive bedre til at forberede dig grundigt, før kameraet ruller, giver videoen ovenfor et klart indblik i, hvordan teknologi kan understøtte både planlægning og fortælling.
OM PICTURE THIS
PICTURE THIS er en årlig filmtech-konference initieret og finansieret af Nordisk Film Fonden og organiseret af Den Danske Filmskole. Her undersøger branchefolk fra hele verden, hvordan ny teknologi kan bruges til at udvikle morgendagens filmiske fortællinger både kreativt og praktisk.
I 2025 lød temaet: Beyond the Generative Hype. Her tog konferencen livtag med de seneste års hype om generativ AI og stillede skarpt på, hvordan teknologien konkret kan bruges i udvikling, optagelse og postproduktion til at optimere arbejdsgange, åbne for kunstnerisk kreativitet og styrke den fortsatte udvikling af filmkunsten.
På Filmværksted Danmark finder du udvalgte optagelser fra PICTURE THIS 25. De er særligt interessante for dig, der har lavet et par kortfilm og er på vej ind i filmbranchen, og for dig, som allerede arbejder i den. Du kan bruge dem som inspiration til, hvordan ny teknologi kan styrke dit arbejde med film eller serier, og som et værktøj til bedre at forstå, hvordan filmmediet er ved at forandre sig på tværs af jobfunktioner og arbejdsgange.






















.mp4.00_43_23_15.Still001.jpg)
.mp4.00_14_47_05.Still001.jpg)
.00_00_08_17.Still001.jpg)
.00_52_37_19.Still001.jpg)
