FILMPRODUKTION 101: INSTRUKTION AF SKUESPILLERE

TYPE
Arbejdsområde
Instruktion
Filmproduktion 101: Guides og inspiration til at lave dine første film

Staging, blocking, samarbejde og tillid i arbejdet med skuespillere

Den legendariske instruktør Alfred Hitchcock er berømt og berygtet for at have udtalt, at skuespillere bør behandles som kvæg. Den tilgang tager vi stor afstand til, men pointen med citatet er dels, at Hitchcock havde planlagt filmens optagelser så nøje, at de for ham egentlig bare var noget, der skulle overstås. Sådan har du det forhåbentlig ikke, men der kan være noget om, at forberedelse af både skuespillernes bevægelser og spillestil kan være endda meget gavnligt, inden I møder ind på <a href="/ordbog#set" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="Et set eller filmset er det sted, hvor en scene til en film-, serie- eller TV-produktion bliver optaget..."     fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover">set</a>.

Skuespillernes præstation betyder selvsagt meget for en films succes – og en af nøglerne til en god præstation er et tillidsfuldt samarbejde mellem skuespiller og <a href="/jobbeskrivelser/instruktor" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="En instruktør er den kunstneriske leder af en film eller serie og styrer den kreative vision fra idé til færdigt produkt..."     fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover" style="font-weight: bold;">instruktør</a>. Det er særligt din opgave som instruktør at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig trygge ved at dele deres tanker, så I sammen kan forme filmens skuespilpræstationer med alt, hvad det indebærer af spillestil, repliklevering, mimik og ikke mindst bevægelser. Vi gennemgår derfor i denne guide først, hvilke overvejelser du som instruktør kan gøre dig om skuespillernes bevægelser, hvorefter vi, gennem en række eksempler, giver gode råd til, hvordan du bedst kan opbygge et konstruktivt samarbejde med dit cast om alt fra karakterudvikling til spillestil og improvisation.

Forbered skuespillernes positioner og bevægelser

Når du sammen med skuespillerne skal forberede deres scener, er en af de vigtige ting, du skal overveje, det man kalder staging. <a href="/ordbog#staging" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="Staging vil sige placeringen af karakterer, genstande og kamera i en scene, og deres bevægelser i forhold til hinanden..."     fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover" style="font-weight: bold;">Staging</a> kan kort forklares som den måde, du placerer skuespillere, <a href="/ordbog#rekvisit" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="Rekvisitter er de fysiske genstande, der indgår i en fortælling udover tøj..."     fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover">rekvisitter</a> og kamera i en scene for at understøtte fortælling, stemning og visuel komposition. Som instruktør er det din opgave at overveje, hvordan skuespillerne skal placeres i scenen i forhold til hinanden, i forhold til kameraet og i forhold til vigtige rekvisitter. Staging er dog også en disciplin, der overlapper med <a href="/jobbeskrivelser/fotograf" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="En fotograf er ansvarlig for kameraoptagelserne på en film-, serie- eller TV-produktion..."     fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover" style="font-weight: bold;">fotografens</a> arbejde med framing – som du kan læse om her – og <a href="/jobbeskrivelser/production-designer" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="Production designeren skaber og leder det visuelle univers i film-, serie- og TV-produktioner, herunder scenografi, kulisser, rekvisitter, kostumer og makeup..."     fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover" style="font-weight: bold;">production designerens</a> fokus på rekvisitter og sets, hvilket du kan læse mere om her.

Inden for staging findes der nogle normer, som er gode at kende. F.eks. vil man ofte søge en form for balance i hver enkelt <a href="/ordbog#indstilling" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="En enkelt, ubrudt optagelse i/til en film-, serie- eller TV-produktion..."     fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover">indstilling</a> eller i kombinationen af flere indstillinger. Ofte opnår man balance i sine kompositioner gennem placeringen af karakterer, f.eks. ved at placere én skuespiller i midten af billedet eller to i hver sin side, så publikums blik vil flakke mellem de to. Alternativt kan du bruge to eller flere på hinanden følgende indstillinger til at skabe kontrast og balance. Det gør man f.eks. i mange dialogscener, hvor den ene karakter først vises i venstre side af billedet, hvorefter der klippes til den anden karakter, positioneret i højre side – et mønster, du kan læse mere om i vores guide om klipning. Du kan omvendt også gå bevidst efter at skabe ubalance i billedet – måske for at vise, at noget er galt – ved f.eks. at isolere én karakter i kanten af billedet.

Eksempel på betydningsfuld staging fra filmen Parasite. De to hovedkarakter er klemt sammen i kroppen og klemt inde på badeværelset i deres lejlighed, bogstavelig talt i øjenhøjde med toilettet. Ud fra dén staging bliver de to søskendes samfundsklasse tydelig.

Eksemplerne her er for klarheds skyld simple, men staging kan være meget kompliceret. Husk, at du, når den helt rigtige billedkomposition skal findes, både må forholde dig til baggrunden, brugen af rekvisitter, skuespillernes position og kameraets placering. Og husk også, at staging ikke kun handler om venstre og højre side – forgrund, mellemgrund og baggrund kan også bruges på effektive måder til f.eks. at udtrykke noget om karakterernes relationer og magtforhold. Og det leder os til en anden vigtig del af staging: <a href="/ordbog#blocking" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="Blocking er arbejdet for specielt instruktøren og fotografen med at planlægge skuespillernes bevægelser og placeringer i forhold til kameraet og kulisserne i en scene..."     fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover">blocking</a>.

BLOCKING

Blocking er en del af din staging, men handler specifikt om koordineringen af skuespillernes bevægelser og positioner i en scene. Og selvom vi ikke længere lever i stumfilmtiden, men har dialog til at hjælpe os med at gøre ting forståelige, så er blocking essentielt, hvis du ønsker at udnytte alle filmkunstens visuelle potentialer og derigennem skabe en engagerende film. Det hænger uløseligt sammen med kompositionen i de billeder, du skaber, og derfor foregår arbejdet med blocking også i tæt samarbejde med fotografen.

Blocking kan i sin mest enkle form lede publikums blik mod vigtige genstande eller dele af billedet med et simpelt fingerpeg. Men ofte bruges blocking også til underbevidst at fortælle publikum noget om karakterernes interne relationer og magtdynamikker. Og som vi gennemgik i guiden om manuskriptskrivning, indeholder en scene ofte mange små udviklinger i <a href="/ordbog#plot" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="Plottet er selve handlingen (den synlige handling) i en historie..."     fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover">plottet</a> – udviklinger du kan understøtte gennem din blocking.

Forestil dig en scene, hvor parret Johanne og John ligger glade i deres seng. De ligger tæt og taler sammen. Pludselig opstår et skænderi, og Johanne stiger ud af sengen. Men gør hun det på en brat og aggressiv måde eller tøvende i håbet om at blive kaldt tilbage? Og stiller hun sig foran sengen med ansigtet vendt mod kameraet, så kun publikum og ikke John kan se hendes ansigtsudtryk? Eller går hun bagud og læner sig sløvt mod sidevæggen? Vælger du første mulighed, vil publikum sandsynligvis opfatte Johanne som værende i kontrol. John har ikke adgang til hendes ansigtsudtryk, og Johannes ansigt dominerer billedet. Vælger du den anden mulighed, vil John forblive i billedets midte, mens Johanne vil opfattes som mere sårbar – forvist til billedets kant og baggrund. Det er det, der er kunsten ved blocking – at formidle følelser og relationer gennem bevægelse. Prøv f.eks. at se, hvordan førnævnte Hitchcock i filmen Vertigo bruger skuespillernes bevægelser til at udtrykke skift i magtforholdet mellem to af filmens karakterer.

Forestil dig f.eks. en scene, hvor parret Johanne og John ligger glade i deres seng. De ligger tæt og taler sammen. Pludselig opstår et skænderi, og Johanne stiger ud af sengen. Men gør hun det på en brat og aggressiv måde eller tøvende, i håbet om at blive kaldt tilbage? Og stiller hun sig foran sengen, med ansigtet vendt mod kameraet, så kun publikum og ikke John kan se hendes ansigtsudtryk? Eller går hun bagud og læner sig sløvt mod sidevæggen? Vælger du første mulighed, vil publikum sandsynligvis opfatte Johanne som værende i kontrol. John har ikke adgang til hendes ansigtsudtryk, og Johannes ansigt dominerer billedet. Vælger du den anden mulighed, vil John forblive i billedets midte, mens Johanne vil opfattes som mere sårbar – forvist til billedets kant og baggrund. Det er det, der er kunsten ved blocking – at formidle følelser og relationer gennem bevægelse. Prøv f.eks. at se i videoen herunder, hvordan førnævnte Hitchcock i filmen Vertigo bruger skuespillernes bevægelser til at udtrykke skift i magtforholdet mellem to af filmens karakterer.

Inspiration til øveproces, metoder og spontanitet

En scenes blocking kan med fordel både udvikles og indøves i et samarbejde mellem skuespillere og filmens andre A-funktioner. Og der kan generelt være store fordele at hente i at sætte tid af til en øveproces inden optagelserne. Vi runder derfor af med en lille håndfuld forslag til, hvordan du kan forberede skuespillerne på deres roller og bidrage til en god og tryg proces, når først optagelserne går i gang. Nederst linker vi også til en video med endnu flere forslag.

ØVELSE GØR MESTER... FOR NOGEN

For nogle instruktører er øveprocessen den allervigtigste, og engelske Mike Leigh improviserer f.eks. hele manuskriptet frem med sine skuespillere over flere måneder, inden optagelserne. For andre handler øveprocessen mest om at få styr på blocking for at undgå metaltræthed og bevare en umiddelbarhed i skuespilpræstationerne på set. Der er altså ingen gylden regel om, hvordan du skal øve med dine skuespillere.

Men! Der findes alligevel nogle gode råd, som mange praktiserer, og blandt de vigtigste er, hvordan du som instruktør har ansvaret for, at skuespilleren forstår den karakter, de skal spille. Det indebærer en grundig forklaring af fortællingen og karakteren – hvilken type er Johanne, hvad er hendes baggrund, motivation, håb, drømme, skuffelser og modstand? Nogle skuespillere higer efter at vide alt om karakterens baggrund, andre er mere umiddelbare, men det er uanset hvad en god ide at finde ud af, hvad en skuespiller skal bruge for at kunne overtage rollen og arbejde videre med den på egen hånd.  Det kan f.eks. også indebære at øve med kostumer, <a href="/ordbog#location" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="Sted ude i verden, hvor optagelser til en film, serie eller et TV-program kan finde sted..."     fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover">locations</a> eller <a href="/ordbog#props" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="Props er de genstande, som karaktererne bruger eller interagerer med i en scene..."     fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover">props</a>, der er centrale for karakteren. I sidste ende er det som instruktør vigtigt at have tillid og give skuespillerne plads til også selv at udvikle og definere deres karakterer.

En del af øveprocessen handler også om at afstemme forventninger om spillestil. Her kan bl.a. genre spille en rolle for, om man går efter noget meget stiliseret eller naturalistisk. Hvad der ville føles som overspil i et romantisk drama, er måske helt rigtigt for en komedie, så sørg for, at alle er enige om, hvilken tone I går efter. Og husk, at der er mange måder at opnå en spillestil, der gør indtryk. Instruktøren Robert Bresson bad f.eks. sine skuespillere om at gentage de samme bevægelser utallige gange for at fjerne al deres selvbevidsthed om bevægelsen, så den til sidst blev nærmest automatisk og gjorde indtryk ved at fremstå langt mindre dramatisk, end publikum var vant til. Realisme er ikke altid målet – det hele afhænger af din fortælling og de tanker og følelser, den skal sætte i gang.

GIV SKUESPILLERNE KONTEKST

Ligesom det er vigtigt at finde ind til karakterens overordnede mål og modstand sammen med skuespillerne, kan det samme være gavnligt i den enkelte scene. Mind skuespillerne om de små plotudviklinger i den enkelte scene og om deres karakterers tilstand, mål og hvad de har på spil. I stedet for at instruere en skuespiller til bestemte følelser som vrede, angst eller glæde, kan det give mere troværdige og karakteristiske præstationer at minde dem om scenens og karakterernes kontekst. Det gør formentlig også arbejdet sjovere for skuespillerne.

LØBENDE JUSTERINGER OG VIGTIGHEDEN AF AT OPBYGGE TILLID

En af de store opgaver som instruktør er at holde overblikket, og det betyder bl.a., at du skal have blik for, hvad en scene skal kunne, og hvordan den spiller sammen med filmens andre scener. Dine skuespillere vil måske være fuldt fokuseret på momentet og deres replikker, så brug dit overblik til at give præcise råd til skuespilleren om hver enkelt scene. For at kunne gøre dette, er det vigtigt at bruge tid og kræfter på at opbygge tillid med dine skuespillere og vise dem, at du er forberedt, og at de kan være trygge ved at prøve forskellige ting af, uden at nogen ser skævt til dem. Det kan være både følsomt og sårbart at være skuespiller, så byg tillid og tænk over, hvordan du kan kommunikere med overskud og åbenhed.

GIV PLADS TIL SPONTANITET

Filmproduktion er en kompliceret størrelse, og man kan planlægge nok så meget – men man kommer altid til at lave justeringer. Så i stedet for at gå i baglås, når vejret ikke arter sig, og vinden blæser hatten af en karakter, kan du prøve at omfavne det og derigennem give skuespillerne mulighed for at arbejde med miljøet, udforske rummet og prøve forskellige ting af. Hvis en skuespiller synes en replik virker falsk eller fortænkt, kan du også give dem mulighed for at improvisere over replikken. Improviserede replikker bliver leveret med større umiddelbarhed og kan derfor også virke mere troværdige.

En anden måde at få mere troværdighed i dine skuespilleres præstationer er ved at opstille en klar årsag til deres reaktioner. Hvis en karakter f.eks. skal virke overrasket, kan du instruere en anden skuespiller i scenen i at gøre noget spontant, der fremprovokerer overraskelsen. Mange smukke filmøjeblikke er opstået ud af tilfældigheder, og hvis I har tid, kan det derfor sagtens være en god ide at optage mange takes af samme indstilling – så længe dine skuespillere ved, at det ikke er fordi, du er utilfreds, men fordi du gerne vil skabe et rum for improvisation og variationer. Det giver flere muligheder i klipperummet og kan lette presset for at gøre alting rigtigt første gang.

Til slut vil vi endnu en gang anbefale, at du bruger tid på at lære dine skuespillere at kende og gør, hvad du kan for, at de føler sig tilpasse under optagelserne. Nogle skuespillere kan have brug for en seriøs og lavmælt stemning på settet, før I optager en sorgfuld scene eller det omvendte før en humoristisk scene, og jo bedre du kender og taler med dine skuespillere, jo bedre kan du facilitere, at de leverer deres bedste præstationer. Endelig vil vi bare slå et slag for så vidt muligt at holde sig til tidsplanen på <a href="/ordbog#dagsprogram" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="Et detaljeret program over dagens optagelser med diverse praktisk information, som alle på produktionsholdet skal bruge på en optagedag..."     fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover">dagsprogrammet</a>, også selvom det er fristende at tage endnu flere takes. Både skuespillere og alle andre på optagelserne bliver trætte og ude af stand til at levere deres bedste, hvis arbejdet trækker for meget ud. Men derudover er det vigtigste simpelthen at have det sjovt under optagelserne. Knæk og bræk!

Hør dem fortælle om jobbet

Del