Filmværksted Danmark er en åben dør til den danske film-, TV-, VFX- og animationsbranche.
Her finder du viden, værktøjer og inspiration til, hvordan du kommer i gang med at lave film og tager de første skridt ind i branchen.








Filmværksted Danmark er en online-platform, som tilbyder viden, værktøjer og inspiration til, hvordan du kan komme i gang med at lave film og tage de første skridt ind i branchen. Platformen drives af Fonden Filmtalent i tæt samarbejde med landets fire filmværksteder i København, Aarhus, Odense og Viborg.
Filmværkstederne i København, Aarhus og Odense støtter produktion af korte fiktionsfilm, dokumentarer m.m., mens filmværkstedet i Viborg støtter udvikling af animationsprojekter og spil.
Filmværkstederne er for dig, der ønsker støtte, professionelt udstyr og vejledning i at lave film.
Her kan du både søge støtte til fiktion og dokumentar, og du kan søge om penge og udstyr til din produktion. Filmværkstederne tilbyder også klipperum, color grading-suite og mixbiograf, så du kan producere en film fra start til slut.
Filmværkstederne er også et rigtig godt sted at møde andre, der er interesseret i at lave film.
At skabe film er en holdindsats, så hvad enten du er interesseret i at arbejde som producer, manuskriptforfatter, instruktør, fotograf, lys- og lydtekniker, klipper eller noget helt andet, er filmværkstederne et rigtig godt sted at starte.
Nedenfor kan du klikke dig videre til de fire filmværksteders websites og læse meget mere om deres mange tilbud og events.
Mød Filmværkstederne

Filmværksted Odense
Filmværksted Odense er for dig, der vil lave film på Fyn. Vi støtter primært kortfilm – både dokumentar og fiktion. Vigtigst af alt, så støtter vi din vej ind i filmbranchen. Hos os kan du søge om penge og udstyr til din produktion. Vi tilbyder også klipperum, colorgradingsuite og mixbiograf, så du kan producere en film fra start til slut. Vi er sparringspartnere gennem hele processen, og vi afholder løbende events, hvor du kan blive dygtigere og møde andre filmskabere.

Filmværksted København
Filmværksted København er et mødested for alle, der elsker film — og vi har også mulighed for at støtte udvalgte filmprojekter. Har du en idé til en film, serie eller kortfilm? Så kan du søge om økonomisk støtte (inklusiv lån af udstyr og mødelokaler samt mentorrådgivning) i én af de fire, årlige ansøgningsrunder. Desuden har vi hver måned mange spændende events. Vi har bl.a. et samarbejde med Cinemateket og Filmtaget — her kan du opleve open air-visninger i Himmelbioen. Du er altid velkommen til besøge os, arbejde i vores store fælleskøkken og tage en kop kaffe. Vi glæder os til at se dig!

Filmværksted Viborg
Filmværksted Viborg er for dig, der vil arbejde med animation. Vi støtter både korte og længere animationsprojekter – fra film og serier til spil, VR og interaktive medier. Hos os kan du søge om økonomisk støtte, adgang til professionelt udstyr og mulighed for at bo gratis i vores artist residency, mens du udvikler dit projekt. Vi tilbyder også workshops, masterclasses og sparring med erfarne konsulenter fra branchen.

Filmværksted Aarhus
Filmværksted Aarhus er for dig, der vil lave film i Jylland. Hos os kan du søge støtte til dit projekt – uanset om du laver fiktion, dokumentar eller eksperimenterende film. Vi tilbyder vejledning, netværk, økonomisk støtte og adgang til professionelt udstyr samt klipperum, lydsuite og gradesuite. Vi støtter omkring 40 film om året og afholder løbende workshops og arrangementer, hvor du kan udvikle dine færdigheder og møde andre filmskabere. Vi bor i Filmby Aarhus sammen med filmuddannelserne Super8 og DOKTRIN og samarbejder med produktionsselskaber, Den Vestdanske Filmpulje og kulturinstitutioner i hele regionen.
Tak til alle, der har bidraget til filmværksted danmark
Filmværksted Danmark er blevet til i tæt samarbejde med de fire filmværksteder og mere end 40 professionelle fra alle grene af den danske filmbranche, som har bidraget med deres ekspertise og faglighed gennem interviews, verificeringer m.m.
Særligt tak til Vision Denmark, Producentforeningen og Styregruppen for fremtidens kompetencer i fiktions- og tv-produktion, Nordisk Film Fonden, The Animation Workshop – VIA University College, Den Vestdanske Filmpulje, Producent Rettigheder Danmark og Det Danske Filminstitut.