No items found.
Del

SAMARBEJDE MELLEM INSTRUKTØR OG MANUSKRIPTFORFATTER

Lokation
Filmværksted Aarhus, Filmbyen 11A, 8000 Aarhus
Kalenderikon
Mar 8
Ikon af et ur
10:00
Type
Masterclass
Talk
Forløb
Camp
Socialt event
Workshop
Niveau
For alle
Arbejdsområde
No items found.

Er du instruktør eller manuskriptforfatter? Så ved du sikkert, hvor vigtig jeres relation er for at skabe en stærk filmfortælling – og hvor udfordrende samarbejdet kan være, når I står midt i en kreativ proces.

På denne workshop får du inspiration, konkrete værktøjer og praktisk erfaring med at udvikle et produktivt samarbejde mellem instruktør og manusforfatter. Med udgangspunkt i erfaringer fra deres samarbejde og fra spillefilmen Min Evige Sommer (2025) og kortfilmen Amourteur (2020), vil instruktør Sylvia Le Fanu og manuskriptforfatter Mads Lind Knudsen guide dig gennem en proces, der kan styrke dit kreative makkerskab.

Hvad får du ud af workshoppen?

  • Lær at etablere en fælles vision og skabe tryghed i manusrummet
  • Opdag hvordan I kan bygge historier op scene for scene, fremfor at starte med en færdig struktur
  • Få indsigt i, hvordan I skaber film baseret på sansninger og erfaringer for at undgå klichéer
  • Udforsk en metode, hvor karakteren driver fortællingen frem for plottet

Workshoppen er for dig, der vil styrke dit samarbejde i udviklingsfasen og få værktøjer til at forløse jeres filmprojekter bedst muligt.

Det er ikke et krav, at du har set filmene Min Evige Sommer og Amourteur før workshoppen - men hvis du har lyst, har du mulighed for at se Min Evige Sommer i biografen, hvor filmen kører.

Underviserne

Sylvia Le Fanu er uddannet filminstruktør fra Den Norske Filmskole, og har inden da gået på 18Frames årgang 3, hvor hun lavede kortfilmen ‘Abu Adnan’ (2017), som hun skrev sammen med Mads. Siden har Sylvia og Mads udviklet et mangeårigt samarbejde, der senest er udmundet i deres første spillefilm ‘Min Evige Sommer’, der har biografpremiere i januar 2025.

Sylvia arbejder med udgangspunkt i hendes personlige materiale og er optaget af det eksistentielle og relationelle. Sammen med Mads har hun udviklet en metode, der frem for at forløse komplicerede plot, forsøger at indfange sande og originale øjeblikke, der tilsammen skaber historier med flere spørgsmål end svar.  

Mads Lind Knudsen er uddannet manuskriptforfatter fra Den Norske Filmskole og har, ligesom Sylvia, inden da gået på 18Frames årgang 3, og det var også her, de to mødte hinanden. Før Mads studerede film, læste han filosofi og han har, ifølge ham selv, nok medbragt en vis filosofisk tilgang til kunsten og særligt den kreative metode. Særligt forholdet mellem det personlige udtryk og den optager ham, og han trives især med at samskrive sammen med instruktører og har arbejde tæt sammen med en håndfuld instruktører herhjemme og i Norge.

Tilmelding

Det er gratis at deltage - du skal bare huske at tilmelde dig her.

Der er et begrænset antal pladser på workshoppen, og du er derfor ikke garanteret at kunne deltage i workshoppen ved tilmelding. Tilmeld dig senest fredag d. 28. februar kl. 10.00. Du får svar på, om du er kommet med på workshoppen samme dag, fredag d. 28. februar.

relaterede events