
Aalborg Universitet, København
A.C. Meyers Vænge 15
2450 København SV
Aalborg Universitet udbyder bl.a. fag inden for medieteknologi, mediefag og lysdesign. Uddannelserne kan være relevante for dig, der vil arbejde med lyssætning, lydproduktion, ledelse af kreative processer eller programmering og teknologi til f.eks. VFX-produktion. Uddannelserne på Aalborg Universitet er dels teoretisk og analytisk funderede, og dels med mere produktionsrettede eller praksisnære fag. Nogle uddannelser på Aalborg Universitet kan også læses i Aalborg.

Relevante linjer
Medialogi, bachelor
Medialogi-uddannelsen har fokus på anvendelsen, videnskaben og teknologien bag interaktive digitale medier. Du lærer, hvordan du selv kan udvikle apps, programmer og medie-teknologier gennem undervisning i og du bliver undervisning i f.eks. programmering, VR (Virtual Reality), AI (kunstig intelligens), spiludvikling og interaktionsdesign. Uddannelsen er særligt relevant for dig, der vil arbejde med VFX eller animation, hvor programmering er en central del af det at producere og effektivisere arbejdet med computerskabte effekter og animation.
Bachelor
Se mereMedialogy, kandidat
På kandidatuddannelsen i Medialogy lærer du om videnskaben og teknologierne bag interaktive digitale systemer, og du kommer til at udvikle computerspil, computerskabt 3D grafik og interaktive medieprodukter. Du lærer bl.a. at vurdere og siden udvælge teorier, metoder og værktøjer inden for feltet til at producere nye medieteknologier. Uddannelsen er særligt relevant for dig, der vil arbejde med VFX eller animation, hvor programmering og teknologi er en central del af det at producere og effektivisere arbejdet med computerskabte effekter og animation.
Kandidat
Se mereLighting design
Som kandidatstuderende i Lighting Design på AAU i København kommer du til at arbejde med både dagslys og kunstlys i krydsfeltet mellem tre videnskabelige retninger; medieteknologi, ingeniørvidenskab og arkitektur. Formålet er at give dig en akademisk, teknisk og procesrelateret tilgang til og en særlig fornemmelse for at designe med lys i virtuelle og fysiske rum. På uddannelsen skal du bl.a. arbejde med samspillet mellem lysets fysiske grundelementer, lysteknologier, digitale medier, kontekst, menneskelige faktorer og designmetoder.
Kandidat
Se mere