TALENTFILM PÅ TOPPEN

Indhold
Filmværksted København og Cinemateket inviterer til fyraftensarrangement i det fri i Himmelbio på Filmtaget. Her præsenterer vi kortfilm, støttet af Filmværksted København og denne gang med fokus på film, der sidste år modtog støtte via Rotationspuljen til at lave visuelle effekter (VFX).
Mød også holdene bag filmene og få en øl med i billetprisen. Du kan her læse lidt om de kommende kortfilm til Talentfilm på toppen.
Billetpris 50 kr. som kan købes længere nede på siden fra d. 24 marts.

SALT
Instruktør: Eva Wikke
Producer: Syllvester Gabrielsson Juhaszu
Clara (23) er på ferie i Danmark med sin søster. Hun ved, at noget lever under havets overflade. I sine drømme møder hun ham - dér ser han hende, som ingen før har set hende. Men kan virkeligheden leve op til de storslåede møder i hendes fantasi?

Havens Vogter Sigurd og Robotplæneklipperen
Instruktører: Clara Husfeldt & Emil Kjær
Manuskriptforfattere: Clara Husfeldt & Emil Kjær
Producer: Alma Donovan
Den rutineprægede 70-årige Sigurd besøger dagligt sin datter for at klippe hendes enorme græsplæne - en tynd undskyldning for at tilbringe tid med hende og familien. Men da husholdet anskaffer en robotplæneklipper, vendes Sigurds verden på hovedet, og han må finde en ny måde at være en del af deres liv på.

ENEBARN
Instruktør: Andreas Hvass
Manuskriptforfatter: Andreas Hvass
Producer: Thomas Siemer
Da den 11-årige Halfdan ser sin mor være intim med sin kommende mand, sparker han til sin uskyldige hund i vrede, hvilket sætter en serie af begivenheder i gang, der vil ændre hans liv.

Korpus
Instruktør: Amalie Maria Nielsen
Manuskriptforfatter: Amalie Maria Nielsen
Producere: Emma Lind & Ida Guld
Under en udgravning ved den gamle kalkfabrik bliver noget gravet op. Kalken sætter sig i heden. Ved badesøen oplever den unge teenagepige begær for første gang.
PRAKTISK INFO
Hvor: Himmelbio på Filmtaget, Gothersgade 55, 1123 København
Dato: 20. maj kl. 17.00 - 19:00
Pris: 50 kr.
Kontakt: [email protected]
%20(1).jpg)
%2B%2B(30).webp)
%2B%2B(37).webp)


