SKUESPILLERE SØGES (TILMELDINGSFRIST)

Er du klar til at spille en rolle med gys i? Bliv skuespiller i HORRORFILM PÅ 48 TIMER!
Tilmeldingsfrist: 7. november kl. 12.00
Vi søger skuespillere i alle aldre og med alle typer erfaring til at være en del af HORRORFILM PÅ 48 TIMER – en intens filmweekend, hvor fem filmhold på rekordtid skal skabe hver deres horror-kortfilm fra idé til færdig film.
🔍 Sådan fungerer det:
Vi samler alle tilmeldinger i en skuespiller-database, som filmholdene får adgang til. Det er filmholdene selv, der udvælger og kontakter de skuespillere, de vil arbejde med – derfor kan vi ikke garantere, at alle bliver kontaktet og får tilbuddet om at medvirke.
🎬 HVORNÅR?
Du skal kunne stå til rådighed hele weekenden fra fredag den 14. november kl. 19.00 til søndag den 16. november kl. 16.00. Det betyder ikke, at du er på optagelse hele tiden – men du skal være klar til at blive kontaktet og springe til, hvis holdene ringer!
📍 Optagelserne foregår i og omkring Odense.
Filmene har premiere søndag eftermiddag i Cafébiografen som en del af horrorfestivalen Blodig Weekend.
Det bliver intenst, kreativt, sjovt – og (u)hyggeligt.
Har du lyst til at prøve kræfter med horror-genren og være med i en original kortfilm, så tilmeld dig nu!
Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektkoordinator Lasse Winkler på tlf. +45 2557 8823/ mail: lasse@ofilm.dk
Deadline: 7. november kl. 12.00
(du modtager mere info, 3-4 dage efter tilmeldingsfristen)