
SERIESKOLEN MED P3/DR DOKUMENTAR
_Serieskolen%20med%20P3-DR%20Dokumentar%20(25-26)9.png)
PROGRAMMET
Serieskolen med P3/DR Dokumentar er et nationalt talentudviklingsprogram for dig, som gerne vil udvikle din fortællerstemme og modne din dokumentarserie.
Professionelle fra både DR og den danske film- og tv-branche vil undervise og vejlede dig i en bred vifte af emner med fokus på, hvordan du udvikler og arbejder med dokumentarserier og samarbejder med dine medvirkende.
Serieskolen med P3/DR Dokumentar består af to forløb – først en række online masterclasses, og derefter fem fysiske weekend boot camps som kræver optagelse. Efter de fem boot camps skal du pitche din dokumentarserie til P3, DR Dokumentar og resten af den danske dokumentarbranche. Her får du mulighed for at præsentere din dokumentarserie for nogle af branchens mest erfarne aktører.
Det er en unik chance for at få professionel feedback, sparring og potentielt sikre støtte eller samarbejde til videreudvikling og produktion af din dokumentarserie.
VIGTIGE DATOER
De otte online masterclasses afvikles fra 21. august til 23. september 2025.
Der er ansøgningsfrist til de fem weekend boot camps 1. oktober 2025 kl. 12 (formiddag), og de fem boot camps afholdes i perioden 15. november 2025 til 15. marts 2026.
Branchepitchet finder sted d. 9. april 2026.
Læs meget mere og tilmeld dig på Serieskolen.dk