
DET PERSONLIGE DOKUMENTARPORTRÆT
_Serieskolen%20med%20P3-DR%20Dokumentar%20(25-26).png)
I denne masterclass kan du høre dokumentarist Roja Pakari fortælle om det personlige dokumentarportræt, hvor hun bl.a. vil komme ind på forskellen mellem det personlige og det journalistiske, om at bruge sig selv i sin fortælling og grænsen mellem det personlige og det private. Derudover vil hun fortælle om form og æstetik, beskyttelse af sig selv og ens medvirkende samt om processen for ens film.
Roja Pakari er født i Bandar Abbas, Iran og kom til Danmark i 1984 med sine forældre som politisk flygtning. Hun er uddannet dokumentarinstruktør fra Den Danske Filmskole i 2015. Roja debuterede i 2024 med filmen ‘The Son and The Moon / Min arv bor i dig’, som er en personlig fortælling om ophav, moderskab og kampen mod kræft. Filmen vandt bl.a. Robert Prisen for Årets Dokumentar og blev nomineret til Nordisk Råds Filmpris samme år.