FREMTIDENS FUNNY BONES: AT VÆLGE COMEDY

TYPE
Arbejdsområde
Manuskript og udvikling
Fremtidens Funny Bones: Til dig, der vil arbejde med komediegenren

Hvorfor vælge comedy?

Arbejder du med et film-, tv-, serie-, SoMe- eller andet projekt med humor som greb? Eller overvejer du ligefrem at lave en komedie?

I videoen ovenfor dykker vi ned i, hvad genren kan, hvorfor vi elsker den, og hvilke elementer, der ligger til grund for, at noget bliver sjovt. Videoen er en masterclass i comedy med Sofie Jo Kaufmanas som vært om håndværket bag humoren og den mavefornemmelse, der får den til at virke.

Videoen er til alle, der vil arbejde med comedy – både foran og bag kameraet – og som er nysgerrige på, hvorfor vi griner, og hvordan man selv kan få det til at ske.

Masterclasses fra Fremtidens Funny Bones

Comedy er ikke bare timing og punchlines – det er valg, blikke, pauser og modet til at tage chancer. Værktøjet her er én af fem masterclasses fra udviklingsforløbet Fremtidens Funny Bones. I de fem masterclasses får du indblik i, hvordan komedier bliver skabt i praksis, og hvad der egentlig ligger bag det, der får os til at grine.

Sofie Jo Kaufmanas er værten, som guider dig gennem nogle af comedyens vigtigste discipliner: at forstå genren, skrive og spille sjovt, instruere skuespillere og klippe med præcision og timing.

Undervejs møder du en række markante stemmer fra den danske komedie-scene i ærlige og inspirerende samtaler. Du kan møde Rasmus Bjerg, Helin Erdem, Joel Hyrland, Ditte Hansen, Louise Mieritz, Jakob Øllgaard, Jesper Ole Feit Andersen og Adrian Hosseinpour.

Videoerne er lavet til dig, der er nysgerrig på komediegenren, vil lære mere om håndværket og har lyst til at blive udfordret og inspireret. De giver dig konkrete værktøjer, nye perspektiver og indblik i, hvordan forskellige professionelle arbejder med comedy i praksis. Samtidig er de tænkt som en hjælp til dig, der vil udvikle dit eget projekt og blive klogere på, hvilken retning din komiske stemme kan tage.

Se videoerne, bliv inspireret og brug dem som afsæt for din ansøgning til Fremtidens Funny Bones.

Der er fem masterclasses, som hver behandler et tema:

  1. At vælge comedy
  2. At skrive comedy
  3. At spille comedy
  4. At instruere comedy
  5. At klippe comedy

Drømmer du om at deltage i udviklingsforløbet Fremtidens Funny Bones, vil vi anbefale, at du ser de fem masterclasses, inden du ansøger. Læs mere om forløbet her.

Relaterede events

Relaterede værktøjer

Hør dem fortælle om arbejdet

Del