En sminkør lægger makeup og står evt. for at style håret på skuespillere og de medvirkende, så det passer til produktionens kunstneriske vision.
En shader styrer kameraernes indstillinger og billedets kvalitet på reality-TV-produktioner og andre produktioner med flere simultane kameraoptagelser. De justerer bl.a. optagelsernes lys, farver og fokus og kameraernes vinkler.
En set-rekvisitør er ansvarlig for at indrette og dekorere settet til optagelserne. De kan også være med til at anskaffe og koordinere de nødvendige materialer og rekvisitter.
En runner udfører alverdens praktiske opgaver på film-, serie- eller TV-produktioner og hjælper med alt fra at hente rekvisitter til at sørge for forplejning. Jobbet kræver ingen specifik erfaring og er ofte en let indgang til branchen.